Dejlig mad og udsøgt vin – for alle
På restaurant Gastronomisk Institut kan du nyde enkle, ukomplicerede og veltillavede retter, der falder i de flestes smag. I vores dansk-franske køkken bliver alt tilberedt ud fra køkkenchef Dean Jespersens to enkle grundregler: Maden skal smage af det, den er lavet af, og råvarerne skal være i sæson.
Et af Jyllands bedste vinkort
Til maden kan vi friste med nøje udvalgte vine fra et af Jyllands absolut bedste og bredeste vinkort, som flere år i træk er præmieret af det ansete magasin Wine Spectator. Vi tager udgangspunkt i det europæiske kontinent, men har også gode oversøiske vine. Du kan naturligvis også nyde et lækkert sortiment af vand, saft og øl.
Se vores aktuelle menuer og tilbud, og ring eller book online et bord til en hyggelig og velsmagende aften.