Hjem » Diner Transportable » Leveringsbetingelser 2024

Leveringsbetingelser

fra Knudhule Badehotel

Bestil mad ud af huset

Vi glæder os til at trylle i køkkenet og levere maden til dig.
Kontakt os på tlf. 86 89 14 07, info@knudhule.dk eller direkte herunder.

Følgende betingelser for mad ud af huset gælder fra og med 1. januar 2024 og erstatter alle tidligere betingelser.

 

Bestilling

Mad ud af huset skal bestilles senest 5 hverdage, før den skal bruges, uanset om du selv henter maden eller skal have den bragt ud. Frokostanretninger kan dog bestilles frem til kl. 12.00 dagen før. Vi anbefaler, at du bestiller i god tid, og forbeholder os ret til at takke nej til bestillinger, hvis vi ikke har kapacitet til at levere dem.

Bestillinger foretaget pr. telefon er lige så bindende som skriftlige bestillinger.

 

Udlevering

Bestilt mad skal afhentes på det aftalte tidspunkt på Knudhule Badehotel, Randersvej 88, 8680 Ry. Sørg for, at du har plads nok i bilen til den bestilte mad! Vi anbefaler, at du lægger et gammelt tæppe eller en voksdug i bilen til beskyttelse af både mad og bil. Af hensyn til madens holdbarhed og kvalitet skal du straks efter udlevering køre den til bestemmelsesstedet.

Varme retter udleveres i varmekasser. Kolde retter udleveres færdiganrettede i stål- eller glasskåle og på stålfade. I visse tilfælde er det uhensigtsmæssigt at færdiganrette alt, og du bør her beregne lidt ekstra tid til selv at færdiganrette maden på bestemmelsesstedet.

Du skal selv opskære og anrette stege. Fade til varme retter medfølger ikke.

Du skal selv opvarme saucer, supper, stuvninger og varme dressinger.

Visse retter skal steges færdige eller dampes på bestemmelsesstedet.

 

Udbringning

Ved bestilling af minimum 10 kuverter kan du få maden leveret til døren. Al udbringning skal aftales med Knudhule Badehotel og sker kun mod betaling. Følgende priser er gældende:

  • Ry 150,-
  • Silkeborg og Them, Galten, Låsby, Skanderborg : 300,-
  • Kjellerup, , Ikast, Engesvang, Ans, Gjern, Bjerringbro, og Hammel: 400,-
  • Andre bestemmelsessteder: ring for at høre nærmere

OBS: Ved levering skal du stille med én mand pr. 10 bestilte kuverter til hjælp med indbæring.

 

Betaling

Når du skal betale for diner transportable, så foregår det ved at vi fremsender faktura på mail, nå du har tilbageleveret den udlånte service i rengjort stand.

Manglende service og manglende rengøring faktureres jf. betingelser om service

Betalingsbetingelserne fakturadato plus 5 dage, og betales med kontooverførsel. Ønsker du at betale kontant skal du medbringe et papirprint af din faktura, og du kan efter aftale betale i receptionen på Knudhule Badehotel, det er ikke muligt at afregne diner transportable med kreditkort.

 

Rengøring og returnering af service og emballage

Du skal vaske alt udleveret service, skåle og fade op og rengøre alle udleverede varmekasser.

 

Service og emballage skal tilbageleveres til Knudhule Badehotel i rengjort stand første efterfølgende dag efter dit arrangement. Sørg for at pakke tingene forsvarligt inden returnering. Pas især godt på varmekasserne, da de er meget bekostelige.

Vi opkræver 25,- pr. kuvert for ikke-opvasket service. Du skal desuden erstatte eventuelt ødelagt eller bortkommet service til vores storkøkkenleverandørs gældende listepriser +10 %.

 

Afbestillingsbetingelser

1-19 kuverter:

  • Afbestilling skal ske senest 6 dage før udleveringstidspunktet.
  • Ved afbestilling senere end 6 dage før udleveringstidspunktet skal du betale 85 % af kuvertprisen gange det bestilte antal kuverter (de afbestilte kuverter udleveres ikke).
  • Ved afbestilling senere end 48 timer før udleveringstidspunktet skal du betale fuld pris for alle kuverter. I dette tilfælde udleveres kuverterne i henhold til aftale, hvis du ønsker det.
  • Mellem 5 dage og 48 timer inden udleveringstidspunktet kan du reducere antallet af kuverter med op til 10 %. Antallet kan dog ikke reduceres til under minimumantallet for den bestilte buffet/menu.

20 kuverter eller derover:

  • Afbestilling skal ske senest 4 uger før udleveringstidspunktet.
  • Ved afbestilling senere end 4 uger før udleveringstidspunktet skal du betale et afbestillingsgebyr svarende til 75,- pr. kuvert.
  • Ved afbestilling senere end 5 dage før udleveringstidspunktet skal du betale 85 % af kuvertprisen gange det bestilte antal kuverter (de afbestilte kuverter udleveres ikke).
  • Ved afbestilling senere end 48 timer før udleveringstidspunktet skal du betale fuld pris for alle kuverter. I dette tilfælde udleveres kuverterne i henhold til aftale, hvis du ønsker det.
  • Mellem 5 dage og 48 timer inden udleveringstidspunktet kan du reducere antallet af kuverter med op til 10 %. Antallet kan dog ikke reduceres til under minimumantallet for den bestilte buffet/menu.

Husk, at bestillinger foretaget pr. telefon er lige så bindende som skriftlige bestillinger.

 

Ændring af menuer

Hvis du eller dine gæster har særlige ønsker, kan vi normalt ændre eller supplere indholdet af de foreslåede menuer og buffeter. Alle ændringer skal aftales med os inden bestilling. Af praktiske grunde er visse tilberedningsmetoder og råvarer uegnede til mad ud af huset. Vi forbeholder os derfor ret til at afvise ændringsforslag, hvis de ville medføre, at vi ikke kan garantere madens kvalitet og holdbarhed, når den har forladt vores køkken, eller hvis ændringerne af andre årsager ikke er mulige at gennemføre.

Ring, hvis du er i tvivl om noget!

Hvis du er i tvivl om noget, når du er kommet hjem med maden, er vi ikke længere væk end et telefonopkald.

Scroll to Top